Risalamande Kage

Opskrift på risalamande kage

   

Bund:

200 g vaniljekranse

100 g smør

Vaniljekranse smuldres og smørret smeltes og det hele røres sammen og kommes ned i en springform ø 24 cm, som beklædes med bagepapir i bunden. Kom bunden på køl mens risalamanden laves.

 

Risalamande:

1 dl. grødris

1,25 dl vand

5 dl sødmælk

3 spsk sukker

vaniljesukker

piskefløde ca. 3 dl

3 blade husblas

Kog ris, vand og mælk til risengrød og lad den køle helt af (kan med fordel laves dagen før) Læg husblas i blød i ca. 20 min. Pisk fløden lind (ikke for meget) kom vanilje og sukker i risengrøden og rør rundt, bland med fløden til man får den ønskede smag og konsistens. Smelt husblas og kom den (ikke for varm) i risalamanden. 

Tag vaniljekranse bunden ud af køleskabet kom kageplast rundt i springformen og fordel risalamanden ovenpå bunden. kom den i køleskabet i mindst 2 timer (kan godt stå til dagen efter).

 

Kirsebærgele

1 glas syltede kirsebær

3 blade husblas

Sigt saften fra kirsebærne og varm saften op  - kom husblas i vand i ca, 20 min og kom den op i den varme kirsebær sovs og lad den smelte. Køl sovsen af til ca. 35 grader før den hældes over risalamanden.

Stil den i køleskabet i mindst 2 timer eller til geleen har sat sig.

Til sidst pyntes den som man har lyst til.

Jeg brugte hvis chokolade, mandelsplitter og chokoladekugler fra Anthon Berg

 

Rigtig god fornøjelse 🙂